Kroniskt trötthetssyndrom medicin
Betegnelsen syndrom betyder, at tilstanden er sammensat af en række forskellige symptomer, der optræder i et bestemt mønster. Der er således ingen fund ved lægeundersøgelse, laboratorieprøver eller billeddiagnostik røntgen, skanninger eller andet , som kan bekræfte diagnosen. Vi kender ikke den præcise årsag til tilstanden, men der er bred enighed om, at biologiske, psykologiske og sociale faktorer er af betydning for, hvordan sygdommen fremtræder.
Patienterne har brug for at blive mødt på en forstående og empatisk måde i sundhedsvæsenet. Der har været uenighed omkring årsag, diagnose og behandling mellem det medicinske fagmiljø og patientorganisationer.
Symtom på kroniskt trötthetssyndrom
Der findes en lang række forskellige betegnelser: Myalgisk encefalopathi ME , postviralt træthedssyndrom, kronisk træthedssyndrom CFS , idiopatisk træthedssyndrom, neurasteni, kronisk udmattelsessyndrom, postviralt udmattelsessyndrom. Tilstanden opfattes som udløst af mange forskellige årsager, der spiller sammen - dette betegnes også som en multifaktoriel lidelse, hvor biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale forhold indgår.
Man skelner normalt mellem underliggende, udløsende og vedligeholdende faktorer. Man har ofte også såkaldte kognitive symptomer som hukommelsesbesvær og besvær med at koncentrere sig. Herudover svimmelhed og hovedpine. Derudover har nogle en lang række andre symptomer, som fx muskel og ledsmerter, mavegener, søvnforstyrrelser.
Vad är ME/CFS?
Vedholdende træthed der ikke forsvinder igen og som ikke skyldes en anden aktuel sygdom som for eksempel depression eller infektionssygdom. Det bør dog bemærkes, at træthed er et overordentligt hyppigt forekommende symptom ved en lang række sygdomme, såvel psykiske som kropslige. Sygehistorien er central. Nogle kan fortælle, at tilstanden er startet lige efter en infektionssygdom, men i mange tilfælde har sygdommen udviklet sig gradvist over længere tid.
Trætheden må ikke skyldes en anden sygdom, og trætheden skal være tilstrækkelig til at give væsentlig nedsættelse i den enkeltes funktion. En grundig lægeundersøgelse som udelukker andre sygdomme er derfor helt central, før diagnosen stilles.
Prøver er vigtige for at udelukke, at trætheden skyldes en anden alvorlig sygdom. Man tager normalt også antistoffer mod sygdommen borreliose og HIV. De fleste patienter har et godt forhold til deres læge, men hvis der er forskellige opfattelser af årsag og behandling, kan det i nogle tilfælde komplicere læge-patientforholdet. I den forbindelse skal der dog ikke herske tvivl om, at en læge naturligvis til enhver tid vil forsøge at hjælpe sin patient så godt som muligt ud fra den tilgængelige viden.
Det er i behandlingen vigtigt, at lægen får klarlagt patientens forståelse af sygdommen og forventninger til behandling. Igennem en åben dialog forsøges det at nå en fælles forståelse af tilstanden og dens behandling. I sjældne tilfælde er dette ikke muligt, men også i disse tilfælde er det vigtigt med en forventningsafstemning mellem læge og patient. Behandlingen består primært af kognitiv psykologisk terapi sammen med såkaldt gradueret fysisk træning.
Disse behandlinger har vist en positiv effekt i videnskabelige studier. Målet med behandlingen er at lindre dine symptomer, at forhindre forværring, samt selvfølgelig at gøre dig rask. Du risikerer at komme i endnu dårligere form og dermed blive endnu mere træt.
Kronisk træthedssyndrom/myalgisk encephalopathi (CFS/ME)
Du skal i stedet forsøge at udfordre dig selv lidt hver dag under hensyntagen til hvad du formår , så du - med tiden - gradvist kommer tilbage til hverdagen. Gradueret fysisk træningsterapi er en form for træning med individuel tilpasset, langsom stigende belastning. Denne træningsform gør, at du gradvist vil øge din udholdenhed. Det er bedst, hvis du bliver vejledt i fremgangsmåden og fulgt undervejs, f.
Tal med din læge herom. Træningen kan også foregå som holdtræning. Det er ud over træningen en god ide at være fysisk aktiv i dagligdagen under hensyntagen til, hvad du formår. Du bør ikke presse dig selv for meget ud over dine grænser, men gerne en smule.